Princippet om en strukturel transformer er baseret på loven om elektromagnetisk induktion. Det opnår spændings-, strøm- og impedanstransformation gennem en specifik kombination af jernkernen og viklingerne. Dens kerne er overførslen af energi mellem de primære og sekundære spoler ved hjælp af vekslende magnetisk flux.
1. Grundlæggende arbejdsprincip: Elektromagnetisme genererer elektromagnetisme
Når en vekselspænding påføres transformerens primærvikling, genereres en vekslende magnetisk flux i jernkernen. Dette skiftende magnetfelt passerer gennem den lukkede jernkerne og kobles til sekundærviklingen. Ifølge Faradays lov om elektromagnetisk induktion induceres en elektromotorisk kraft i sekundærviklingen. Hvis en belastning er forbundet til den sekundære side, dannes en strøm, der realiserer overførslen af elektrisk energi.
2. Impedanstransformation og elektrisk isolation
Ud over sin transformationsfunktion besidder en strukturel transformer også:
Impedanstransformation: Ved at justere drejningsforholdet "reflekteres" belastningsimpedansen tilbage til den primære side, hvilket opnår strømforsyning og belastningstilpasning og forbedrer transmissionseffektiviteten. For eksempel bruges transformere i rørforstærkere til at drive lav-impedanshøjttalere.
Elektrisk isolering: Der er ingen direkte elektrisk forbindelse mellem primær- og sekundærviklingen, men kun magnetfeltkobling, som øger sikkerheden og ofte bruges i medicinsk udstyr og industrielle styresystemer.
